

Cybersikker
Cybersikker
Når vi taler om IT-sikkerhed, kan vi sammenligne systemerne med en bygning – én der er designet til at beskytte værdifulde ressourcer og data. Ligesom et hus ikke bare åbnes for alle, men styres af adgangsbegrænsninger, skal adgangen til IT-systemer også kontrolleres nøje.
Brugerstyring fungerer som husets låsesystem. Hver dør i huset svarer til en sektion af systemet, der har brug for beskyttelse. Adgangskontrollen svarer til låsene på dørene – nogle døre er kun for ledelsen, andre for almindelige medarbejdere, og nogle er kun åbne i nødsituationer. Hver bruger har en nøgle (deres rettigheder), der kun giver adgang til specifikke rum (eller systemer).
Det er vigtigt, at nøglerne kun bruges til ét formål – for eksempel, en nøgle til kælderen bør kun åbne kælderen og ikke også give adgang til din lejlighed eller loftet. Hvis én nøgle bruges til flere formål, som i tilfælde af en nøgle til både lejligheden, kælderen og loftet, risikerer man, at en stjålet nøgle giver uvedkommende adgang til hele bygningen.
Når vi taler om POLP (Principle of Least Privilege), betyder det, at brugerne kun får adgang til de områder, de absolut behøver for at udføre deres arbejde. I vores husmetafor svarer det til at give folk nøgler til specifikke rum, så de ikke kan gå ind i områder, hvor de ikke skal være. Ved at anvende POLP minimerer vi risikoen for, at brugere får adgang til følsomme data eller systemer, de ikke har brug for. Det handler om at sikre, at adgangen altid er restriktiv og kun udvides, når det er nødvendigt for at opretholde funktionaliteten.
Her kan vi også introducere begrebet adgangsstyring, som virkelig kommer til sin ret i systemer som Microsoft Intune. Førhen hed Intune, Active Directory Domain Services (AD DS), det fungerer dog på samme måde. Microsoft Intune giver administratorer mulgihed for at styre virksomhedens enheder, fra en centraliseret platform. Uddelingen af rettigheder kan gøres på både bruger niveau, men også på gruppe niveau. Så i stedet for at give én generel nøgle (adgang til samtlige systemer) til alle døre i huset, kan vi indstille forskellige niveauer af adgang, så ansatte kun får de nøgler, de behøver for at åbne de specifikke døre, de har brug for. Forestil dig, at du har flere sæt nøgler: én til kælderen, én til loftet og én til din lejlighed. Du kan give folk adgang til de rum, de har brug for, baseret på deres funktion eller arbejdsrolle.
For eksempel, bør en HR-medarbejder kun få adgang til HR-dokumenter og HR-systemer, og ikke finansafdelingens data. En sælger bør få adgang til CRM-systemer og marketing materiale, men ikke til de interne økonomirapporter.
Active Directory fungerer på en lignende måde, hvor du kan administrere rettigheder og grupper på en meget detaljeret og præcis måde. I stedet for at give én generel adgang til alle systemer, kan du oprette grupper som “administrative brugere”, “HR-afdeling”, “salgsafdeling” og give gruppen specifik adgang til de systemer og data, de behøver for deres arbejde. Det gør det muligt at indsnævre adgangen og sikre, at hver bruger kun har de rettigheder, de virkelig har brug for, hvilket reducerer risikoen for, at de får adgang til følsomme data, de ikke bør kunne se.
På denne måde understøtter adgangsstyring, POLP (Principle of Least Privilege) – hver bruger får kun adgang til det nødvendige minimum, og adgangen styres præcist og dynamisk. Det giver et meget stærkere sikkerhedslag, da du kan definere adgang på et mere detaljeret niveau og sikre, at ingen har mere adgang end nødvendigt.
Den dynamiske del af det her, er at hvis en bruger er medlem af en gruppe, eks. HR og HR gruppen får adgang til et nyt system, gennem Intune, vil de brugere der er med i gruppen, automatisk få adgang til systemet.
Samlet set kan systemer som Microsoft Intune hjælpe med at implementere en dynamisk adgangsstyring, som sikrer, at adgangen til IT-systemerne er præcist styret og overvåget, og at ingen får mere adgang end de absolut behøver.
Det er ikke alle, der skal have adgang til raketaffyringsknappen